TAKT – et bud på bæredygtigt møbeldesign

Detalje fra T02 Soft Chair der er designet af Thomas Bentzen.

Hvordan kan man sælge møbler, der både har en høj kvalitet, en rimelig pris og som er bæredygtige? Der er noget som møbelproducenten TAKT prøver at kombinere ved at stille krav til designet og sælge direkte til forbrugerne.

De kalder designet for dansk design med globalt udsyn, hvor der er en holdning til, hvad godt design er, men hvor der er plads til udenlandske designere. Holdningerne er udmøntet i 10 designprincipper, der for en stor del kredser om bæredygtighed.

Miljømærker kan give forbrugerne en garanti for, at møblerne lever op til nogle krav, som er fastsat og kontrolleret af et uafhængigt organ, men hvad betyder det for det produkt, som forbrugeren får? Det fortæller direktør og medstifter af TAKT Henrik Taudorf Lorensen om. Han beskriver, hvordan kravene indgår i designprocessen, og om hvordan TAKT stiller sig til en hindring, som man ofte støder på som forbruger: Det kan godt være, at man kan få en reservedel, men hvad koster den i forhold til at få et helt nyt produkt?

Bæredygtighed fylder forskelligt hos forbrugerne. I sidste ende er møbler noget man skal se på og leve med i hverdagen. Det design som TAKT byder ind med ligger i forlængelse af den klassiske danske tradition med møbler, der forener form og funktion i et udtryk, der ikke er modepræget. Men samtidig er der også plads til nogle helt nye bud som en lænestol, hvor man har søgt at undgå en polstring med skum.

Medvirkende

Direktør for TAKT, Henrik Taudorf Lorensen, er uddannet fysiker, og har en ph.d.-grad fra DTU i teoretisk fysik. Han har bl.a. arbejdet hos McKinsey & Company, og har været vicedirektør i Lego med ansvar for den digitale forretning og marketing. Som direktør for B&O Play var han leder for den del af B&O, der skulle udvikle produkter, der både var mere inde for rækkevidde for en større gruppe forbrugere, og samtidig holde en høj designstandard. I 2018 stiftede han TAKT sammen med en gruppe af personer med erfaring indenfor og udenfor møbelbranchen.

Billeder: TAKT.