Om Boligpodcasten

Stue hvor man ser ud af et vindue

Hvorfor er boligen så populært et emne? Måske fordi vi opholder os i den rigtig mange timer. I Danmark har vi også en tradition for, at boligen er en central del af vores sociale liv: Det er her vi møder venner og familie.

I Boligpodcasten vil vi komme på besøg i huse og lejligheder og høre om, hvor forskellige de kan være. Vi vil se på, hvordan de passer til forskellige mennesker, og hvordan man på forskellig måde kan få sine ønsker opfyldt i en bolig. Når vi tager en tur med en ejendomsmægler for at se på huse, lejligheder eller sommerhuse, vil vi høre om de muligheder der er med boligen, og hvad det er for et område, den ligger i. Der vil også være mulighed for at gætte priser.  Der kan man høre, hvad forskellen er på en bolig i midt i en by, og hvad der sker, hvis man rykker 10-15 km væk. Måske er nogle af boligerne uden for lytterens muligheder – men man har jo lov at drømme.

Boligindretning

Med til boligen hører møbler, lamper og tekstiler. Vi hører om designernes tanker om, hvordan man skaber det gode design, og hører hvordan, man kan indrette sig forskelligt. Der er dem, der køber dyre designklassikere, mens andre går i genbrugsbutikker. Ens valg kan være bestemt af smag, men det kan også være de økonomiske muligheder, der sætter grænser. Men selv om man har få penge, så kan kreative løsninger være med til at give ens bolig noget, der giver et personligt præg.

Have, altan eller vindueskarm

Et hus med have giver nogle muligheder, som man ikke har i en lejlighed. Men en altan kan også udnyttes mere eller mindre fantasifuldt, og måske kan man hente nogle ideer, der kan give en ekstra glæde. Har man hverken have eller altan, så kan en vindueskarm også være en mulighed for planter – både til pynt eller til gavn som krydderurter, der kan give maden en ekstra friskhed og smag.

Gør det selv

For mange er gør-det-selv-projekter ikke blot en måde at tingene billigere, men skaber også en tilfredsstillelse selv at være med til at skabe ens bolig. Vi vil give gode ideer, og fortælle hvordan man kan realisere dem. Det kan både være de helt små projekter, hvor alle kan være med til de store, der kræver en håndværksmæssig kunnen.

Drømme og det praktiske

Boligpodcasten handler om at opleve og om at drømme, men den handler også om det mere praktiske. Det kan være boligkøb, lån og forsikringer. Der kan være en praktisk opgave i at komme fra en drøm om en ombygning til rent faktisk at lave den.

Boligpodcasten vil beskrive mange områder, og det er kun en afspejling af, hvor bredt et område boligen er.