Soveværelset er ofte et rum der bliver prioriteret højt i boligen. Det traditionelle forældresoveværelset er et af boligens store rum, og mange gør meget ud af indretningen. Der er tænkt over farver, sengetæpper, puder, sengeborde og naturligvis sengen. Alt sammen noget, der kan være med til at understrege ens personlige smag. Det kan også være udstyret med stole, som man kan lægge sit tøj på eller sidde og læse en bog. Der kan også være et tv, og måske er der også et skrivebord, så rummet også kan bruges som arbejdsplads. Men hvad skal man tage hensyn til, hvis man skal se soveværelset som et rum, man skal sove i? Det fortæller søvnspecialisten Birgitte Hinz om. Man kan høre noget om, hvad det betyder med lys, temperatur og ro for søvnen, og hvordan man kan tænke det ind i indretningen.
Medvirkende
Birgitte Hinz ejer Søvnskolen, der hjælper personer med at få en bedre søvn og virksomheder til at få mere vågne og udhvilede medarbejdere.