Glostrup ligger 19 minutter fra Københavns Hovedbanegård med S-tog. Det er ikke meget langt fra fx Valby, der ligger 7 minutter fra Hovedbanegården, men det giver en stor forskel i pris. Lejligheden på Banegårdsvej, som ejendomsmægler Jesper Larsen fra Nybolig fortæller om er et eksempel på det. Den prisforskel gør, at folk med lidt mere moderate indtægter, har mulighed for en sådan lejlighed på 91 kvadratmeter.
Lejligheden er fra 1930’erne, og det gør den anderledes end flertallet af lejligheder i Glostrup, der blev bygget fra 1960’erne. Man byggede anderledes i 1930’erne, hvor der fx var højt til loftet. Der var typisk små badeværelser og køkkener – men ikke i lejligheden.
Ejendomsmægleren siger, at lejligheden er ”indflytningsklar”. Det betyder ikke, at man kan bestille flyttefolk, når man har fået nøglerne. Vi får Jesper Larsens forklaring på, hvad han mener med udtrykket. For ham betyder det, at nogle af de dyre poster er klaret. På trods af den store forskel i priser mellem Glostrup og områder tættere på København, så er det ikke fordi Glostrup mangler tilbud. Det er tæt på natur, der er gode fritidsfaciliteter, og har man lyst til at komme til stranden, er det også en mulighed.
Medvirkende
Ejendomsmægler Jesper Larsen fortæller i episoden om lejligheden. Han er indehaver af Nybolig Glostrup, Brøndby og Albertslund.
Fotograf: Marlene Maiken (bortset fra portræt).