Den gamle købmandsbutik

Den gamle købmandsbutik på Merløsvej 2, 2700 Brønshøj. © EDC Brønshøj.

Når man gik rundt i boligområderne i ældre tid, kunne man finde en række små butikker. Nu handlen rykket til mere centrale dele af byområderne, og man skal ofte ud på en af de større veje for at finde en indkøbsmulighed. De gamle butikker blev ofte lavet om til boliger, som det også er tilfældet med huset, som man kan høre om i denne episode. Den var dog ikke kun butik, for der hørte beboelse med til mange butikker. Boligen der bliver fortalt om var købmandsforretning fra 1918, og lukkede i 1984. Forretningens store udstillingsvinduer er væk, og den del ligger nu gemt inde i husets have.

Køkken-alrum og stue. © EDC Brønshøj.

Huset er gammelt, som man kan se i byggestilen, og det er noget som mange søger. I episoden kommer man rundt i huset, og ser på indretningen. Selv om mange kan lide charmen ved det gamle, så er der mange, der ønsker et køkken-alrum som det, der er lavet i huset. Det var der ikke mange, der drømte om i 1918.

Men hvem er det, der søger sådan en bolig? Det fortæller ejendomsmægler Nicolai Busk Jensen om. Han viser rundt i ejendommen, og giver samtidig et indblik i, hvad det er boligkøberne lægger vægt på, når de er på jagt efter en bolig. Men som man kan høre i andre episoder, så er det forskelligt, hvad det er for en bolig vi drømmer om. Både fordi vi har forskellig smag, men også fordi der er forskel på behovene alt efter man er studerende, børnefamilie eller enlig pensionist.

Den gamle købmandsbutik, som den så ud i 1984, mens der stadig var glasfacade. Privatfoto.

Området

Huset ligger på Merløsevej 2, 2700 Brønshøj, i et område, der er en blanding af villaer og lavt etagebyggeri. Den ligger i Husum (postdistrikt Brønshøj) på et sted, der for lidt over hundrede år siden var landbrugsareal, men blev bebygget efterhånden som København voksede. De gamle markveje, der pegede væk fra landsbyen i en vifteform kan stadig fornemmes, og det kan være svært at finde to paralle veje i det, der nu er beboelsesområde.

Landsbyen med dens gadekær er væk, og der, hvor den lå, finder man nu Danmarks største Føtex. Meget af det gamle er væk, men det gamle forsvarsanlæg Vestvolden findes stadig, og ligger i 10 minutters gåafstand fra Merløsevej. Vestvolden skaber en grøn korridor, og følger man den mod nord, kommer man til Utterslev Mose. Den giver mulighed for motion og leg, men har også har et rigt fugleliv – om sommeren kan være svært at komme frem for de gæs, der ubekymret går rundt på stierne sammen med deres unger.

På tidpunktet for optagelsen var huset sat til salg hos EDC Brønshøj.

Medvirkende

Nicolai Busk Jensen

Ejendomsmægler Nicolai Busk Jensen fortæller i episoden om Merløsevej 2. Han blev partner i EDC i Brønshøj i årsskiftet til 2020. Han har været i branchen i 5 år, hvor indgangen var en uddannelse som finansøkonom.