Chris Liljenberg Halstrøm: Diskrete men anderledes møbler

Stolen Vester, der er skabt til Svinkløv Badehotel, Stolen produceres af Skagerak. Foto: Skagerak.

Møbeldesigneren Chris Liljenberg Halstrøm laver møbler, der skal være noget vi genkender. De skal ikke gøre for meget opmærksom på sig selv, men de skal samtidig være noget, der er så specielt, at man får lyst til at eje dem. Det resulterer i nogle møbler, der er enkle, men som samtidig bryder med, hvordan en møbeltype traditionelt ser ud.

I episoden fortæller Chris Liljenberg Halstrøm om tre af sine møbler og de tanker, der ligger bag dem. Man kan høre, hvad det er for en proces der ligger bag designet. Det lige fra en grundig analyse frem til produktion og en fysisk test af produktet.

Medvirkende

Fotograf: Andreas Omvik

Chris Liljenberg Halstrøm blev færdig som møbeldesigner fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole i 2007, og har før det studeret i Stockholm og Berlin. Hun startede samme år sit designstudie, hvor hun bl.a. har designet møbler til danske Skagerak og amerikanske Design Within Reach. De mange udstillinger, hun har deltaget på, har bl.a. resulteret i to af møblerne, der bliver omtalt i episoden. I 2017 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun arbejder sammen med tekstildesigneren Margrethe Odgaard i et samarbejde de kalder Included Middle.