Det at leve småt og enkelt er en del af en bevægelse, der bliver kaldt tiny houses eller tiny homes. I episoden er vi på besøg hos Sarah Kamillle, der er i gang med et byggeprojekt med et tiny house. Hun har købt en gammel togvogn, som hun har fået lov til at placere på en grund i Mørkøv, og har fået sig et par hjælpsomme naboer. Det er et stort arbejde at lave togvognen om til beboelse, og Sarah Kamille har ikke erfaringen i forvejen. Hun fortæller om tankerne om at kaste sig ud i sådan et projekt, hvor man bliver tvunget til at handle, og hvordan man kan få viden. Fra starten af var det helt hendes projekt, men kæresten Søren er kommet med senere.
De rammer som boligen sætter, har en betydning for det liv vi lever. Sarah Kamille fortæller om, hvad det er for en livsstil hun søger med et hus på mindre end 30 kvadratmeter, og hvordan de fysiske rammer kan være en hjælp til at nå frem til det liv, hun gerne vil leve.
Man kan følge projektet på Instagram og Facebook.
Medvirkende
Sarah Kamille og hendes kæreste Søren.