Isabel Ahm: Bæredygtigt design

Bordet C65 tegnet til FDB Møbler.

Isabel Ahm går ind for et bæredygtigt design, hvor man ikke bliver træt af at se på møblerne. Og hvis man bliver det, så skal de kunne sælges videre. Hendes spisebord, der er tegnet til FDB Møbler, skulle ikke blot være holdbart, det skulle også kunne bruges med andre møbler fra FDB Møbler. Det blev til en nytolkning af det klassiske bord med hollandsk udtræk.

Hun har også tegnet møbler, der ikke er sat i produktion. Et sådan møbel er Habibi, der er en nytolkning af det arabiske tebord, der efter brug har skulle kunne pakkes ned og lægges op på en kamelryg. Nytolkningen kan foldes sammen, men har en glasplade, hvor forlægget har en messingbakke.

Isabel Ahm mener ikke, at vi alle kan bo i store lejligheder og huse. Hun er selv flyttet ind i en mindre københavnerlejlighed, og arbejder med, hvordan hun kan tegne møbler, der kan passe ind i hendes lejlighed. Dermed får hun ikke kun møbler til sig selv, men afprøver møbler, der kan bruges af andre i en lignende situation.

Et af de meget populære møbler i dansk møbeldesign er stole. Isabel Ahm har tegnet en stol, som er i familie med Folkestolen, der hedder Ahm Chair, og er produceret af Please Wait to Be Seated. Hun fortæller om tankerne bag designet, og hvordan det sker i et samarbejde med håndværkere og producenter. Det er vigtigt at have brugerne med, når man designer møbler. Men brugerne har ikke altid fantasi til at forestille sig, hvilke møbler man kunne lave, og der må møbelarktitekten selv tænke nye tanker.

Hør også andre episoder om møbler.

Foto: Pernille Ringsing

Medvirkende

Isabel er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), hvor hun også har undervist. Hun har virksomheden Studio Isabel Ahm, og driver sammen med møbelsnedkeren Signe Ø. Lund virksomheden Ahm & Lund. Mange vil kende Isabel Ahm fra DRs program “Danmarks næste klassiker”.